Såfremt du ofte er på farten, er du sikkert også interesseret i at holde dine omkostninger så langt nede som muligt. Der er ikke noget værre end at betale for noget, man føler man ikke får den fulde udnyttelse af. Så længe du er bortrejst som frivillig, kan du naturligvis slukke for dit køleskab og spare 100%. Dette kræver dog, at du smider alle dine madvarer ud. Du kan i stedet lade køleskabet stå tændt, men spare på energiregningen ved at investere i et energivenligt køleskab. Nedenfor kan du læse mere om, hvad du bør tænke på i forbindelse med køb af nyt køleskab, der er energibesparende.
Fokus på egenskaber
Det første du skal tænke på, når du køber nyt, og mere energivenligt, køleskab, er hvilke egenskaber, du har behov for foruden god energimærkning. Har du fx brug for meget plads, indrette grøntsagsskuffer, mere hylde plads, mulighed for at lave isterninger, mulighed for både at køle og fryse, eller noget helt andet?
Køleskabet skal naturligvis passe til det, du har behov for. Hertil kommer, at det ligeledes skal passe i størrelse til din bolig. Har du ikke så meget plads, kan du med fordel købe et lille køleskab. Har du derimod meget plads i boligen, kan det ligefrem være en fordel at købe stort, da du herved sparer endnu mere på elregningen ved at have fryser og køleskab i et.
Det er tilmed fornuftigt at have en fryser, hvis man tit er bortrejst, da det således kan være en fordel at have mulighed for at fryse sine madvarer ned i en længere periode.
Stilen skal også passe til din bolig
Den bedste energimærkning er A+++, som bør foretrækkes. Det næste du bør indtænke, er stilen på det køleskab du køber. Stilarten på køleskabet skal gerne passe til stilen i resten af din bolig, så du opnår en rød tråd. Har de andre af dine hårde hvidevarer fx stål look, bør du føre dette videre til dit køleskab.
Der findes mange forskellige typer af køleskabe, og du bør derfor bruge lidt tid på at undersøge, hvad der er på markedet, så det passer bedst muligt ind i boligen.
Gå online og find de bedste priser
For at finde de bedste priser på dit næste energivenlige køleskab bør du gå online. Her har du hurtigt afgang til et hav af forskellige køleskabe – mange flere end i de fysiske butikker. Online kan du benytte dig af prissammenligningssider for at finde den bedste pris på et specifikt produkt eller mærke. Det er med køb af køleskab ligesom med meget andet, ikke værd at gå på kompromis med kvaliteten, da du typisk får hvad du betaler for.
Det kan dog alligevel være meget rart at få det specifikke produkt så billigt som muligt. På internettet kan man ofte opnå bedre tilbud, da du har adgang til tilbud fra flere aktører samt det faktum, at du ofte kan købe direkte hos producenten, og uden om fordyrende mellemled. Gå online og læs produktbeskrivelser for yderligere info om de forskellige mærker og modeller.