mz12

Går du og drømmer om at tage af sted som frivillig? Man kan du ikke helt finde ud af, om det er en god ide, fordi det koster for mange penge? Det kan være svært at afgøre, hvorvidt det er omkostningerne ved at låne værd, at tage af sted som frivillig. Der er både argumenter for og imod, og dem kan du læse her.

Frivillighed

Argumenter for at låne penge til din rejse:

  • Det er en virkelig fed måde at rejse på, hvor du gør en forskel for andre mennesker
  • Nogle gange handler det bare om at kaste sig ud i det, man har lyst til, i stedet for at være så fornuftig og fremtidsorienteret hele tiden
  • At tage af sted kan faktisk hjælpe dig med at finde ud af, hvad du vil med dit liv – nogle gange skal vi ud af vores comfort zone, før det går op for os, hvordan vi gerne vil leve
  • Det ser godt ud på CV’et, hvis du gerne vil have et job i en interesseorganisation 
  • Du møder en masse søde mennesker, som du helt sikkert ikke havde mødt, hvis du var blevet derhjemme
  • Penge er bare penge – men oplevelser er noget ganske særligt! Læs mere om dine lånemuligheder her.

For eller imod

Argumenter imod at låne penge til din rejse: 

  • Du kan sagtens gøre en stor forskel som frivillig herhjemme i Danmark, uden du behøver at betale penge for det
  • Det er ofte muligt at spare op til en frivilligrejse i stedet for at låne pengene – så det kan være du i første omgang skal arbejde godt igennem i et halvt års tid og så rejse for pengene, du tjener
  • Nogle steder kan de frivilligrejser, der udbydes, være tvivlsomme. For eksempel er der eksempler på forældre i ulande, der sælger deres børn til den lokale turistindustri, så vestlige unge kan agere deres lærere, når de rejser. Sørg derfor altid for at tjekke op på, hvilken organisation du rejser med.
  • Hvis du hele tiden går og tænker på de penge, du skylder, kan det godt ødelægge din rejseglæde – især hvis det er et stort beløb
  • Det er muligt at finde organisationer, hvor du ikke skal betale for selve opholdet. Det kræver dog ofte at du har nogle specifikke kompetencer, men på den måde bliver det mere et arbejde end et ferieprojekt, hvilket kan være mere meningsfyldt.