mz12

Det kan påvirke stort set alle aspekter af ens liv, hvis man døjer med problemer med at sove. Manglen på hvile og energi gør, at man får sværere ved at præstere optimalt både på arbejdet og i ens familieliv, hvilket naturligvis kan skabe store problemer med tiden. 

Hvis du har problemer med at sove, så læs med her og få 3 tips til hvordan du kan komme til at sove igennem natten og føle dig udhvilet, når du vågner.

Smartphone

Få en madras der passer til dig 

Selvom det kan være fristende at købe en billig madras, så er det sjældent en god ide at spare på lige netop ens madras. En gammel myte påstår, at jo hårdere en madras er jo bedre nattesøvn. Dette er dog langt fra tilfældet, da en alt for hård madras kan være med til at ødelægge søvnen. 

Omvendt så kan en alt for blød madras også være med til at forstyrre din hvile. En god madras sørger for, at du er støttet over hele kroppen, så du dermed ikke kommer til at ligge skævt. Det er derfor vigtigt, at du altid afprøver en madras, inden du køber den. Hvis du vil læse mere om madrasser og andet søvnrelateret, så kan du læse mere om hvordan du undgår søvnproblemer her

Find tid til at dyrke motion

For mange mennesker bliver motionen ofte nedprioriteret i en hektisk hverdag. Dette er dog en dårlig ide, da motion har rigtig mange positive fordele for kroppen end blot at holde den i form. Når man har siddet foran computeren hele dagen på arbejdet, så kan det godt være, at man er træt i hovedet, men din krop har ikke fået bevæget sig. 

Derfor er det godt f.eks. at løbe en tur, når man kommer hjem fra arbejde. En løbetur kan både kvikke hovedet lidt op, og din krop får brugt noget af den overskydende, rastløse energi, som kan være grunden til, at du har svært ved at sove om aftenen. 

Hvis du ikke er så meget til at løbe udendørs eller i et fitnesscenter, så har du muligheden for at løbe en tur indendørs ved at investere i et løbebånd. Hvis dette kunne være interessant for dig, så kan du læse mere om løbebånd her. 

Løbebånd

Undgå computeren og telefonen

Det er ikke alle mennesker, som er klar over det, men alle elektroniske skærme udsender blåt lys. Dette blå lys er med til at holde hjernen vågen, og man kan derfor få svært ved at sove, hvis man bruger sin computer, TV eller smartphone inden sengetid. 

Eksperter råder derfor folk til at undgå disse skærme i mindst en time før sengetid. Hvis du dog ikke kan undvære computeren eller telefonen så længe, så kan man ofte indstille skærmene til at reducere mængden af blåt lys. Man kan også købe såkaldte skærmbriller, som også filtrerer noget af det blå lys fra.