mz12

Flere og flere yngre danskere vælger i dag at rejse ud i den store verden for at lave lidt frivilligt arbejde, og samtidigt få set sig lidt om i verden. Dette kunne f.eks. være en person, der lige er blevet færdige med gymnasiet, og nu ønsker sig et interessant sabbatår under andre himmelstrøg. Et af de mere populære områder at besøge i disse år er andeslandet Peru, og der er faktisk gode muligheder for samtidigt at gøre lidt godt for andre undervejs som frivillig arbejder.

Peru – masser af oplevelser venter dig

Hvis du nu har besluttet dig for at arbejde som frivillig, så er Peru et fremragende valg. Landet har faktisk det hele; fra hovedstaden Limas kaos og farver, Amazonas regnskoven, Andesbjergene og ikke mindst Cusco, der jo er hjemsted for den sidste Inkas sommerpalads Machu Piccho. Mindst fire mikroklimaer, unikke stammer, skøn mad, overvældende natur og en særdeles venlig befolkning gør Peru til en oplevelse du aldrig vil glemme; og peruvianerne over hele landet har faktisk brug for din hjælp, idet mange stadig vokser op under ekstremt dårlige kår, hvor der foruden mad især mangler grundlæggende uddannelse til de allerfattigste.

Undervisning og uddannelse

Hvilken slags frivilligt arbejde kan du kaste dig ud i?

Det absolut mest typiske arbejde man som dansker kan give sig i færd med som frivillig, er derfor undervisning; og nærmere betegnet undervisning i engelsk. Selvom spansk er et af de største sprog i verden, så er der en enorm interesse for at lære engelsk hos stort set alle peruvianere. Dette skyldes hovedsageligt, at landet, i takt med den stigende turisme samt boomet i økonomien de seneste 20 år, virkelig har åbnet sig op overfor den engelsktalende verden; og det er her du kommer ind i billedet. Ved at lære de lokale børn og unge engelsk, kan du virkelig være med til at hjælpe dem på vej til en bedre tilværelse, idet det oftest er et krav, at man taler engelsk for at kunne blive optaget på de videregående uddannelser.

Få råd til rejsen

Hvis du ikke ligefrem er velsignet med en tyk tegnebog, så skal der ofte spares sammen til flybilletten til Jorge Chavez lufthavnen i Lima. Der findes flere måder, at få skrabet lidt penge sammen inden afrejsen. Du kunne f.eks. tage et sommerferiejob,  låne lidt af forældrene eller endda tage et mindre kviklån. Hvor der er en vilje, er der som bekendt en vej.

Rejser og oplevelser

Hvad bliver min rolle som engelsklærer?

Når du så har fået købt din billet og landet i Peru, er du nu parat til dit nye liv som underviser i engelsk. Men hvordan vil din hverdag blive struktureret? Den gode nyhed er, at selvom det selvfølgelig hjælper at kunne tale spansk, så er det faktisk ikke absolut nødvendigt. Dette skyldes nemlig, at din undervisning 100 procent vil foregå på engelsk. Som udgangspunkt vil du (og nogen gange sammen med en anden) have ansvaret for en hel skoleklasse, og har nu til opgave at lære dem engelsk. Du behøver dog ikke bekymre dig om, at dit engelsk ikke er godt nok, idet eleverne i de fattigste områder ofte kun kender nogle ganske få ord, og du vil komme langt med ganske lidt.