mz12

Det er aldrig for sent at kaste sig i færd med en hobby. Mange mænd finder stor glæde i at have noget at give sig til i fritiden, så hverdagen ikke kun går op i arbejde, madkasser og andre praktiske gøremål. Det er vigtigt at få et pusterum en gang imellem, hvor man gør noget, der gør en glad. Og det er altså her hobbyer kommer ind i billedet. Der findes mange forskellige hobbyer mænd kan kaste sig i færd med, og herunder er et lille udpluk af nogle af dem.

Hobbyer til den aktive mand

Den aktive mand skal have en hobby, der giver sved på panden og udfordrer ham på det fysiske plan. Der findes mange forskellige sportsgrene egnet til denne type mand. Rigtig mange mænd har fx fundet stor glæde i at løbe. Fordelen ved denne sportsgren er, at den både kan foretages alene og i et fællesskab med andre, hvor der fx dukker flere og flere løbeklubber op.

Den klassiske sportsgren fodbold kan også få de fleste mænd op ad stolen, og den lokale fodboldklub har helt sikkert et oldboyshold, som man kan komme på.

Hobbyer til outdoor-manden

Flere mænd finder også stor glæde i naturen. Følelsen af frihed og den rå og barske natur appellerer til mange. Inden for denne type genre af hobbyer kan man fx melde sig ind i en jagtklub eller en fiskerklub. Man kan også tage på vandreture eller bevæge sig over i den mere tekniske del og lære, hvordan man får et bål op at stå, bygger en bivuak osv.

Hobbyer til den kreative mand

Andre mænd finder fornøjelse i de mere kreative sysler. Det er fx aldrig for sent at lære at spille et instrument. Har man altid drømt om at lære at spille guitar, kan man jo booke en privatunderviser, melde sig ind på aftenskolen eller lære sig selv det via YouTube. Er man i forvejen en dygtig musiker, kan man jo prøve at stable et band på benene eller finde et i forvejen etableret band og se, om man kan blive en del af det.

Man kan også forsøge at mestre malingens kunst. Hvad end man interesserer sig for stilbilleder, portrætter eller abstrakt kunst, kan der være noget helt magisk over at sidde foran sit lærred og fokuserer alt sin energi på opgaven foran en. En hobby, der er god til at få en helt ned i gear og afledt tankerne på noget andet.

Hobbyer til den nørdede mand

Den nørdede mand bliver omfavnet af flere og flere mænd. Man bliver ikke længere set ned på, hvis man nørder en bestemt ting, tværtimod bliver det i dag set som værende sejt. Hobbyer som kræver en mere nørdet tilgang kan fx være modelbane-byggeri, rollespil, Dungeons & Dragons, computerspil og meget, meget andet.

Det handler blot om at finde sin niche, og så nørde det alt det man har lyst til. Man vil helt sikkert kunne finde andre ligesindede nørder, der er lige så begejstret for hobbyen. Og er man en rigtig nørd inden for sit område, kan man jo blive frivillig og dermed sprede sin viden til andre om den enestående hobby, man har kastet sin kærlighed på.

Du kan også vælge noget så givende som frivilligt arbejde. Se med her om de fordele frivilligt arbejde giver.